Kandidatnet er et alumnenetværk, som henvender sig til alle med en afsluttet uddannelse fra Aalborg Universitet. Det vil sige, at alle med en kandidat-, bachelor*-, diplom- eller mastergrad kan tilmelde sig Kandidatnet og drage nytte af fordelene. Det er naturligvis gratis at oprette en profil og blive medlem af Kandidatnet!
Kandidatnet er baseret på hjemmesiden www.kandidatnet.aau.dk og en medlemsside som alle medlemmer har adgang til. Gennem medlemssiden har du mulighed for at:
- Fremsøge tidligere studiekammerater, undervisere og andre med en afsluttet grad fra AAU, som har en profil i Kandidatnet
- Se hvor de befinder sig i verden og hvad de beskæftiger sig med i dag
- Skabe et netværk som kan anvendes i forbindelse med jobsøgning, vidensdeling eller noget helt tredje
- Holde dig orienteret om hvad der sker på dit universitet (Både i Aalborg, Esbjerg og Ballerup)
- Modtage nyhedsbreve
- Tilbyde dig som ressourceperson og/eller mentor
- Få tilbud om efter- og videreuddannelsestilbud
- Få invitation til Livslang Læring
- Få adgang til mange interessante og eksklusive arrangementer, både faglige og sociale, for eksempel Juleshow i Aalborg hallen, Rundvisning på Utzon Centret og Nordkraft, besøg hos Kandidatnets samarbejdspartnere
- Deltage i konkurrencer og meget mere
På nuværende tidspunkt arbejder vi på Kandidatnet på højtryk på at gøre netværket og tilbuddende endnu bedre. Vores mål er at være blandt de bedste alumnenetværk på de danske universiteter, og vi bruger meget energi på at holde os opdaterede omkring udviklingen indenfor dette område. Derfor byder vi også altid ris, ros og gode forslag velkomne, så hvis du har en kommentar eller et forslag til arrangementer, kurser eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på kandidat@adm.aau.dk eller på tlf. 9940 7446.
* Er du fortsat indskrevet på AAU med en kandidatgrad, har du først adgang til Kandidatnet, når denne er afsluttet.
